Hypoaspis jordrovmide

204,00 DKK

Hypoaspis rovmider er velegnede til bekæmpelse af sørgemyg i potteplanter.
Hypoaspis-rovmiden (Hypoaspis milis) lever i og på jorden. Den er ca. 1 mm lang og brun som voksen. Den trives bedst ved temperatur mellem 15 og 30 grader. Hypoaspis-rovmiden lever af mange forskellige skadedyr, som har et eller flere stadier i jorden såsom sørgemyg, vandfluer, trips/tordenfluer samt smådyr som collemboler/springhaler og blodmider m.m. Både de voksne og nymferne er aktive i bekæmpelsen af skadedyr. Allerede fra første introduktion er der god effekt mod skadedyret, men da kun stadier i jorden angribes, vil bekæmpelsen af f.eks. sørgemyg tage nogle uger.

Antal

 

 

 

Rovmiden vil forblive på lokaliteten så længe der er føde, men vil dø ud hvis maden/skadedyrene forsvinder gennem en længere periode eller hvis jorden tørrer kraftigt ud.

Brugsanvisning :

Hypoaspis-rovmiden anvendes forebyggende/bekæmpende hvor sørgemyg, trips, blodmider og andre mindre jordboende skadedyr er et problem såsom i blomsterkummer.
Hypoaspis-rovmiden bør udsættes straks efter modtagelse på jorden, hvor bekæmpelsen ønskes. Den kan anvendes året rundt når temperaturen er over 15 grader. Om nødvendigt kan opbevaring finde sted ved ca. 15 grader i en kortere periode inden udsætning.

Mængde : Pakningen indeholder 2.500 stk. hypoaspis-rovmider, hvilket rækker til 1-2 kvm.

Denne vare sendes til dig direkte fra producenten.